• 2010-11-10 • Hvad skete der lige der....
Siden sidst har vi været afsted til 2 udstillinger. Lørdag den 30/10 tog vi til Åstorp i Sverige hvor Bailey og Fendi skulle udstilles. Det var et klubshow hvor vi bare skulle have en hyggelig dag med et socialt arrangement efter udstillingen. Det var første gang efter Fendi ’s korsbåndsoperation hun skulle udstilles, så vi var meget spændt på hvad hun ville synes om at skulle udstilles igen.
Bailey blev stillet i mellemklassen og vandt sin klasse, derefter skulle han i ringen igen om bedste han. Der har nok været en 6-7 hunde i ringen da vi løber rundt. Da vi løber rundt kommer den bagved løbende hund for tæt på os og den angriber Bailey i bagen, og der hænger han så. Merete som handler Bailey prøver at trække bailey væk fra den bidende hund, men den vil ikke give slip, Bailey skriger og panikken i os alle spreder sig. Heldigvis fik Klaus stukket en finger i halsen på den bidende hund og den slipper Bailey. Bailey bløder ret kraftigt og vi ved ikke hvor meget skade der er sket. Efter en super indsats med rensning og desifenicering af sårene, får vi et overblik over skaden. Han var blevet bidt lige over tekstiklerne og få milimeter fra endetarmen. Bailey var egentligt i godt humør senere på aftenen, og vi mærkede intet til det hjemme i flokken. Vi selvfølgelig spændt på at sætte ham sammen med Boris og tøserne, men de snusede lidt bag i og det accepterede han.
Det var en vildt ubehagelig oplevelse, og vi har aldrig oplevet noget lignende, heldigvis.
Fendi kom aldrig i ringen, da vi var lidt rystet over situationen, så hun blev godt og grundigt snydt for sin udstilling.
Weekenden efter stod den igen på udstilling, denne gang i Herning. Vi havde besluttet at tage dem med igen, og kun koncentrere os om de 2. Vi vidste ikke hvordan Bailey ville reagere i en udstillingsring.
Bailey klarede turen ind til ringen fint og var i godt humør, men da vi kom ind i ringen og der lige pludselig var hunde bag ved ham, blev han enormt trykket og bange. Han vendte sig hele tiden om for at se om der nu var en hund bag ved ham. Han have kun et mål, at komme ud af ringen og ud hvor han var tryg. Det gjorde så ondt at se hvor ked af det han blev. Det skærer virkelig i hjertet, da vi jo ved hvor stor en glæde han udviste i ringen inden hans oplevelse i Sverige.
Trods sin noget nervøse fremtræden fik han en excellent af dommeren.
Fendi som vi også bare skulle give en god oplevelse i ringen gik rigtigt godt. Vores eneste formål med hende er at motivere og ”lege” med hende i ringen, så det med at stå korrekt osv. havde vi ikke fokus på. Fendi gjorde det så flot, og fik også en excellent, men vigtigst af alt, hun var i hopla i ringen.
Efter lørdagens udstilling udspillede der sig en helt uacceptabelt situation hvor vi bliver antastet midt i vores frokost med trusler om vold og skubben af Klaus, vi tager dybt afstand til de vedkommende personer og sådanne seancer på en udstilling, hvor man kommer for at dyrke sin passion. Tillige foran en masse mennesker fra indland og udland. Vi har aldrig oplevet noget lignende på nogen udstillinger. Tænk sig at DKK blev kaldt til ringen, for at stoppe denne tumult. Vi sidder som private personer i venners lag og spiser vores frokost, da en gruppe af mennesker sender en ukendt mand til at få Klaus væk fra sin gruppe, hvorefter denne mand's harem stimler til for at overfuse ham. Vi kender overhoved ikke denne mand men han er nok blevet instrueret af andre.
Vi vil gerne undskylde over for Douglas og Dio’s familier, for at de skulle opleve sådan noget, første gang de sætter benene på en udstilling. Vi har aldrig oplevet sådan noget, og vi var mildest talt i chok efter sådan en oplevelse.
Med Klauses sygdom som indebar en hjerteoperation for mindre end en måned siden, var denne situation ikke særlig god for hans helbred. Alle der var ved udstillingsringen på dette tidspunkt kunne se at Klaus ikke er rask og var efterfølgende ved at gå i insulinchok. Vi forlod udstillingen for at komme ud til vores hotel for at hvile. De mennesker der antastede Klaus var bekendt med Klauses sygdom.
Vi synes det er usmageligt og respektløst at ”angribe” en mand med skubben og trusler om at komme uden for så han kan få nogle tæsk. Der bliver også råbt at han ligner lort og at han skal passe på han ikke falder om igen. Senere på aftenen, kommer der igen trusler om at vi skal passe grundigt på i vores gæstebog, af samme personer. Vi er da noget nervøse for om man fremover skal gå på udstilling med dem.
Klaus var igår på sygehuset for at få tjekket hjerte og helbred. En ting har sygehuset dog konkluderet i dag, er at han var tæt på insulinchok. Klaus var også meget grå i hovedet, og var i gang med at stabilisere blodsukkeret da han bliver kaldt væk for at ”snakke”. Der er nu lagt en plan for at hvis en situation opstår, ved han hvad han skal gøre.
Et forløb der helt sikkert får mange konsekvenser i fremtiden. Ellers skal der lyde rigtig mange tak for opbakningen og de mange mails fra ind- og udland. De luner rigtig meget.
|