side 53 / 57  |   første side forrige side 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 næste side sidste side

no photo
• 2007-02-07 •
Så er det til til lidt opdatering. Der er sket en del siden sidst. For det første har vi fået obduktionsrapporten på den lille hvalp. Han havde noget der hedder en Sepsis. Det vil sige at han havde bakterier i bughulen, lever og tarme. Dyrlægen fortalte at han faktisk havde en stor infektion i hele kroppen. Denne infektion var kommet inde fra. Det vil sige han havde det allerede ved fødslen :o( Vi fik forklaret, at vi intet kunne have stillet op, bare totalt sort uheld. Vi fik også af vide at det højest sandsynligt havde noget at gøre med at han vare den eneste hvalp, og at hun gik ret meget over tid. Mille fødte ham på dag 70 efter sidste inseminering. Hvor man normalt siger 63 dage. Men der har jo ikke være noget pres på, han har ligget godt og varmt derinde i Milles mave. Han vejede jo også godt til, 820 g som er meget, andre hvalpe vi har set har vejet imellem 400 og 500 g.

Det var rigtig ærgerligt og vi var meget ked af det. For det første havde vi ikke regnet med at Mille overhoved kunne få hvalpe, og da det endelig lykkedes gik det som det gik. Vi har også lært meget af det. Nu kender vi nøjagtig Milles reaktioner på de forskellige faser i en drægtighedsperiode. Så vi er meget bedre rustet til næste gang hun skal føde. For vi vil selvfølgelig prøve igen. Vi ville virkelig gerne have noget efter hende.

Men vi skal have familieforøgelse alligevel :o) Den 15. februar skal vi nemlig i lufthavnen og hente lille Sara, som er blevet fløjet hertil fra Spanien, nærmere Kennel El Siscar. Vi glæder os som små børn, og ser frem til at få hende integreret hos de 2 andre.

no photo
• 2007-01-05 •
Så er det vist tid til lidt opdatering. Nu er julens begivenheder også ved at være lidt på afstand. Milles først kuld, som jo kun var den ene han, gik nemlig ikke helt som vi havde ønsket. Allerede dagen efter havde vi problemer med at få den lille mand til at holde ved patten, og havde slet ikke lyst til at spise. Sidste gang vi fik ham til at patte ordentligt var kl. 12 den 26. dec. 06. Vi havde få gange i løbet af eftermiddagen fået ham til at patte lidt, men gav lidt op efter kort tid.

Marie Springer var forbi ved aftenstid for at se hendes lille barnebarn. Marie vurderede at han virkede lidt passiv og dehydreret. Vi tog med det samme kontakt til dyrehospitalet, og fik en aftale 30 min. efter. Vi havde også kun i løbet af eftermiddagen fået ham til at patte et par gange, og han faldt som regel i søvn efter 1 min.

Hos dyrlægen fik han en indsprøjtning med noget væske, og fik af vide at det var os der skulle kæmpe med at få ham til at spise.

Vi kæmpede de næste 3 dage med at give ham mælkeerstatning i sprøjte, vi gav ham mad hver anden time døgnet rundt, yderligere gav vi ham vand som han så ud til at nyde. Han var meget afkræftet, og det virkede slet ikke som om det mad vi gav ham, gav ham kræfter.

Vi konsulterede dyrlægen endnu et par gange, og fik af vide at der ikke var noget galt, vi skulle bare blive ved med at fodre ham. Vi tappede også Mille for mælk og gav ham det.

På det sidste dyrlægebesøg fik vi sprøjte og væske med hjem som vi kunne sprøjte i ham. Han dehydrerede meget hurtigt, faktisk efter 1½ til 2 timer var han helt udtørret igen.

Den 29. december var den lille mand så afkræftet, han ville ikke engang synke den mad vi gav ham, og han var begyndt at kaste op også. Yderligere havde han meget tynd mave. Men ingen feber, total normal temperatur, underligt syntes vi, for så var det jo nok ikke en bakterie eller infektion. Vi snakkede med dyrlægen igen og spurgte om der ikke var noget de kunne gøre, og svaret var at det var der ikke.

Kl. 18.15 prøvede vi at give ham lidt vand igen, men han var stort set helt livløs. Han begyndte at kaste det modermælk vi havde fået i ham 2 timer tidligere op. Mille fik ham ned i fødekassen og rensede ham for og bag. Klaus tog ham op igen for at give ham lidt ro fra Mille. Kl. 18.45 var der ikke mere liv i en lille mand. Han havde kæmpet bravt, og vi står fuldstændig uforstående for hvad der lige skete.

Den lille mand er sendt til obduktion på landbohøjskolen, da vi gerne vil have et svar på hvad der var galt, også med henblik på videre avl på Mille.

no photo
• 2006-12-26 •
Den 25. december 2006 (Klauses fødselsdag, sikke en gave Mille giver) fik dejlige Mille sin første hvalp, en stor dejlig sund dreng på 820 g. Det blev kun til den ene hvalp, og alt gik som det skulle, hun klarede bare det hele næsten selv, Klaus hjalp kun lige til med at rive hul på fosterhinden, derefter tog Mille selv over og bed selv navlestrengen over.

Mille havde halset meget kraftigt siden kl. 16 den 24/12 så det var en stor lettelse for hende da vandet gik kl. 13 den 25/12 og fødte den lille dreng kl. 13.38. Jeg var desværre ude og gå på stranden med Bronko og kom lige netop 5 min for sent hjem til at overvære fødslen. Men Klaus sad stille og roligt hos Mille og fortalte hende hvor dygtig hun var. Så Mille var helt tryg, og hun viser ufattelig megen tillid til os.

Kl. 22 den 25/12 halsede Mille stadig ret meget og vi var bange for at der var noget tilbage i livmoderen. Vi kørte til dyrlægen og fik tilset både mor og søn. Begge var helt ok, og der var ikke mere tilbage i hende, så vi kørte hjem igen og puttede.

Se mere om hvalpen og forældre under Hvalpe.

side 53 / 57  |   første side forrige side 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 næste side sidste side
 
en dk | 167617 | Valid XHTML 1.0 Transitional |
© Shadow of Oak 2010 | design / code: arabhorsepromotion.com / webmaxx.wer.pl