• 2012-05-17 • Hvalpe og udstilling
Så gik der igen en masse dage.
Siden sidst har vi været på udstilling i Roskilde. Det var en yderst kold fornøjelse, men hyggelige som altid.
Om lørdagen havde vi taget Dezmir og Messi med. Alt gik over forventning, Messi blev bedste hvalp på dagen og nød hvert sekund i ringen. Dezmir vandt lige med nød og næppe sin klasse men fik ikke CK så hun skulle ikke kæmpe i bedste tæve på dagen. Dezmir blev vildt usikker på dommeren og ville ikke snakke med ham, så det blev til en excellent uden CK.(champion kvalitet). Det er netop derfor vi tager Dezmir med på udstillinger for at gøre hende mere sikker på det med dommerne i ringen. Hun havde for et år siden en rigtig dårlig oplevelse med en meget stor dommer der nærmest væltede ned over hende, efter der er hun ikke særligt begejstret for dommerne. Uden for ringen vil hun snakke med næsten alle.
Om søndagen havde vi kun Ciluca med, hun var alene i sin klasse og fil excellent med CK og blev derefter 4 bedste tæve på dagen. En super dejlig udstillingsweekend i dejligt selskab.
På hvalpe fronten går det også strygende. Alle vokser med lynets hast. I går var Sara og Demba’s babier til sundhedstjek og vaccinationer. Vores dyrlæge er hvalpetest (adfærd) uddannet så hun ville have hvert kuld til at rende rundt i hele lokalet og hygge sig. Hun vil gerne se hvordan de ”opfører” sig. Efter en times tid var alle næsten gået kold og roen i lokalet faldt på.
Der var ingen bemærkninger på nogen af hvalpene og dyrlægen var meget tilfreds med det hun så. Så vi kørte glad hjem igen med de små bamser.
Desværre blev gruppen hos Sara reduceret en med pige fredag aften. Hun havde det dårligt og havde svært ved vejrtrækningen. Vi kontaktede dyrlægevagten som vi kørte ud til. Vi troede det var noget med maven, men dyrlægen syntes hun kunne høre lidt hvæsen på lungerne. Vi tog et røntgen og så til vores skræk at hele bughulen stod med væske. Der var kun en vej, da det er meget alvorligt.
Dyrlægen foretog obduktion med det samme i tilfælde af der skulle tages aktion i forhold til resten af kuldet.
Til vores frustration så alt fint ud, hvis der bare var noget galt, så kunne man forholde sig til det. Der stod væske med blod i bughulen, men det kom ikke fra organer som så helt perfekte ud. Sådan en ophobning af væske kan komme fra mange ting forklarede dyrlægen, forgiftning, et slag, hvis tæven har trådt på hende. For der var ingen blødninger i maven fra organer. Så vi blev ikke klogere og måtte tage hjem uden vores lille pige yderst frustreret og ked af det. RIP lille gule pige.
Hvalpene er blevet navngivet.
F-kuldet:
Shadow of Oak Frodo ZaZa
Shadow of Oak Falcon ZaZa
Shadow of Oak Ferdinand ZaZa
Shadow of Oak Falula ZaZa
Shadow of Oak Fabiana ZaZa
Shadow of Oak Fudge ZaZa
Shadow of Oak Freya ZaZa
Shadow of Oak Filipa ZaZa
G-kuldet:
Shadow of Oak Goga DemDem
Shadow of Oak Garbo DemDem
Shadow of Oak Gonzo DemDem
Shadow of Oak Geronimo DemDem
Shadow of Oak Garrow DemDem
Shadow of Oak Gladstone DemDem
Shadow of Oak Goomba DemDem
Shadow of Oak Gibson DemDem
Shadow of Oak G-Star DemDem
Shadow of Oak Gambler DemDem
Shadow of Oak Grumpy DemDem
|